Kamper skifter til Viborg
Randers FC's Jonas Kamper har skrevet en etårig kontrakt med Viborg
10. jun 2015, kl. 09:40
Mere end 30 dage gammel
Efter fem år i Randers FC rejser Jonas Kamper videre til oprykkerne Viborg, hvor han har skrevet en etårig kontrakt.
Kantspilleren ser frem til at trække i den grønne trøje.
- Det er dejligt og befriende at få aftalen på plads. Ole (sportschef Ole Nielsen red.), klubben og jeg har haft en rigtig god dialog undervejs, og nu ser jeg frem til den udfordring, vi står overfor i Superligaen i den kommende sæson, siger Jonas Kamper Viborg FF's hjemmeside.
Jonas Kamper begyndte sin karriere i Brøndby IF, og i fire sæsoner spillede han i den tyske klub, Arminia Bielefeld.
Siden 2010 har han spillet for Randers FC, men fremover bliver hjemmebanen Energi Viborg Arena.