Kampen om Top 6 spidser til: Ny podcast fra Skipperligaen

Der resterer fire runder af Superligaens grundspil, men otte hold kæmpe stadig om de sidste fire pladser i Mesterskabsspillet.

Thomas Kortegaard (tv.) fra AC Horsens og Randers FC's Erik Marxen var gæsterne i årets første Skipperligaen Podcast.

Skipperligaen Podcast er tilbage med en ny, ugentlig podcast, hvor vi hver uge dykker ned i specifikt emne.

I denne uge er emnet Top-6, hvor kapløbet om at nå i det Forjættede Land for alvor er i gang.

Hør hele ugens podcast i din foretrukne podcast app, eller på Soundcloud lige her:

Thomas Kortegaard fra AC Horsens og Randers FC's Erik Marxen er ugens gæster, og udover diskussionen om top-6, vender vi også runden der gik og trænersituationen i Brøndby, hvor Kortegaard og Marxens tidligere holdkammerat Martin Retov, netop har taget over.

Hør også Erik Marxen fortælle om et par eksotiske klubber, der var ude efter ham i transfervinduet, og hør Kortegaard sætte ord på sin status som reservespiller i Horsens.

Har du idéer til emner, vi fremover skal tage op, så skriv til os på diverse sociale medier eller på skipperligaen@tv2oj.dk.

Vært: Kasper Skipper

Se også vores nye YouTube-format Skipperligaen Update. Find det hver tirsdag på vores YouTube-kanal, og se den seneste episode herunder:

Alle østjyske hold i Top 6?! Skipperligaen Update: Runde 22