Kampen om kunderne: Andre byer skal gøre som i Odder

Butiksdøden hærger også i Østjylland. Netbutikkerne udfordrer, så det er med at tænke ud af boksen og yde god service, lyder det fra detaildirektør

02:38

I Odder er der denne aften gang i byen. 

Modeshow, trylleshow og andre farverige indslag er på programmet - alt sammen arrangeret af lokale ildsjæle,

Direktør for Detailhandels Promotion, Bruno Christensen, har kun rosende ord til overs for Odder-borgernes initiativ.

Læs også Her trodser de butiksdøden

Faktum er, at antallet af fysiske butikker er dalende. Ifølge de seneste tal fra Retail Institute Scandinavia er antallet af dagligvarebutikker i byer med under 2.000 indbyggere - gennem de seneste ti år- faldet med over en tredjedel.

Derfor skal der en særlig gejst og vilje til for at hive folk ind i butikkerne, og der kan events som eksempelvis i Odder være en del af løsningen, fortæller Bruno Christensen til TV 2 | ØSTJYLLAND:

00:16

VIDEO: I Odder er flere glade for, at der bliver gjort lidt ekstra for at skabe opmærksomhed omkring detailhandlen. 

Luk video

- Det er i høj grad vejen frem. Sådan nogle iniativer som dem her, samler ikke kun hele byen, men trækker også folk til. 

Der er flere grunde til, at mange butikker bliver tvunget til at lukke. En af dem er, at vi handler mere og mere på nettet.

Butikker i fælles front

Bruno Christensen tror dog på, at danskerne gerne vil blive ved med at handle i fysiske butikker. Derfor er det i stedet med at se på, hvordan man lokker kunderne derhen. 

- Butikkerne kan vise et engagement ved at have de rigtige varer på hylderne og udvise købmandsskab, fortæller han.

Læs også Citychef: Netbutikker efterspørger kvadratmeter

Det handler om gøre indkøbsturen til en oplevelse og sørge for god råd og vejledning. For mange er det stadig et must at opleve varerne fysisk . En del vælger dog efterfølgende at købe produkterne på internettet, men det mener Bruno Christensen, at butikkerne skal tænke ind i oplevelsen:

Alle lige fra politikere til embedsmænd og detail- og erhvervsvirksomheder skal have samme mål: At gøre byen attraktiv.

Bruno Christensen, direktør for Detailhandels Promotion

- Vi vil se et samspil mellem butikkerne ogn den teknologiske udvikling. Mange af butikkerne vil fremover have et samarbejde, så man kan gå på nettet ved at have et samarbejde med en af verdens største netoperatører.

Hvis det skal lykkes at vende udviklingen, handler det altså ifølge detaildirektøren om engagement og ikke mindst sammenhold i byerne:

- Alle lige fra politikere til embedsmænd og detail- og erhvervsvirksomheder skal have samme mål: At gøre byen attraktiv.

I videoen øverst i artiklen kan du høre hele direktør Bruno Christensen fra Detailhandels Promotions bud på, hvordan byerne vinder kunderne.