Kampagne skal skaffe mere plejepersonale

Akut behov for plejepersonale er nærmest umuligt at løse, borgmester håber kampagner kan hjælpe.

Østjylland har akut brug for 200 nye plejere til ældreområdet. Det viser en undersøgelse foretaget af TV 2 | ØSTJYLLAND. Men intet tyder på at problemet bliver løst her og nu. Det erkender borgmester i Favrskov Anders G. Christensen.

- Det er svært at finde en løsning. Problemet skyldes et lavt fødselstal år tilbage og så kan vi jo ikke gå ud til folk på gaden, vride armen rundt på dem, og sige: du skal arbejde i plejesektoren, lyder det fra Favrskovs venstre-borgmester, Anders G. Christensen. I hans kommune er der pt. 23 ubesatte stillinger i plejesektoren.

Borgmester Anders G. Christensen tror dog at en positiv kampagne, der understreger mulighederne og glæderne ved arbejdet som plejer vil kunne motivere flere til at tage arbejde i plejesektoren. Anders G. Christensen har dog ikke på nuværende tidspunkt konkrete kampagne-planer.

I Silkeborg har et nyt plejecenter droppet at åbne to afdelinger til tiden. Fordi de mangler personale. Og Silkeborg er langtfra den eneste østjyske kommune, der lige nu mangler pleje-personale.

I Århus, står ikke mindre end 50 stillinger ubesat hen. I Randers er tallet 40, og i Syddjurs 26.
I Favrskov Kommune mangler kommunen 23 plejere. Skanderborg mangler 18, og i Odder mangler der 17. I Silkeborg er antallet 15. Og i Norddjurs har 7 de ubesatte stillinger.

Se mere i TV2 | ØSTJYLLAND klokken 22.20