Kamp om Wammens stol
Seks kandidater kæmper om at overtage socialdemokraten Nicolai Wammens plads i Folketinget.
Seks kandidater vil gerne overtage stolen efter socialdemokraten Nicolai Wammen, der forlader folketinget ved næste valg.
Nicolai Wammen, der har besluttet at stille op som borgmesterkandidat i Århus, var som folketingsmedlem valgt i Skanderborgkredsen. Nu hvor han ikke længere stiller op, er seks mulige kandidater klar til at tage over.
Blandt de opstillede er David Trads, der tidligere har været chefredaktør på Information og politisk kommentator på Jyllands-Posten. Den 37-årige journalist er i dag lektor på Syddansk Universitet i Odense.
Ud over David Trads er blandt andre den lokale politiker Jørgen Gaarde med i opløbet. Jørgen Gaarde er formand for Skanderborg Kommunens plan- og teknikudvalg.