Kameler på Strøget
Oliesheiker gjorde reklame for kaffebutik
18. nov 2012, kl. 10:42
Mere end 30 dage gammel
Oliesheiker og kameler hører normalt til i Arabien. Ikke desto mindre kunne aarhusianere på weekend-shopping lørdag møde de puklede dyr og deres ejere på en råkold novemberdag i Østjylland.
Som en del af en happening havde kaffebutikken Nespresso sendt to kameler og tre oliesheiker ud på gågaden. Formålet var at gøre opmærksom på, at kæden netop har åbnet en butik i Aarhus. Dermed er Nespresso repræsenteret i 196 storbyer rundt om i verden.
Foruden de tre oliesheiker og de to kamler kunne aarhusianerne også møde speedsnakkende rulleskøjtepiger, larmende Vespa-scootere og højrøstede londonere.