Kalveknæet røver truede med lang køkkenkniv
Bankrøver er stadig på fri fod, efter at han på gebrokkent engelsk fik truet sig til kontanter i Sydbank i Århus-forstaden Højbjerg.
Gerningsmanden henvendte sig mandag eftermiddag klokken 15.15 ved skranken i filialen på Rosenvangs Allé, hvorefter han bevæbnet med en lang køkkenkniv fik udleveret penge fra kassebeholdningen.
Efter røveriet forsvandt gerningsmanden fra stedet til fods ad Rosenvangs Allé mod Oddervej og videre ad P. Mønsteds Alle.
Manden beskrives som meget spinkel af bygning, kalveknæet og med meget kraftige øjenbryn. Under røveriet var han iført en grå hættetrøje med påskriften "Stark and Destroy". Trøjen havde desuden en løveaftegning på ryggen.
Manden bar et par såkaldte baggy jeans, og var desuden iført solbriller og et grønt partisan-tørklæde. Under røveriet medbragte han en beigefarvet mulepose.
Ifølge politiet talte manden gebrokkent engelsk.
Her fandt røveriet sted:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=sydbank+h%C3%B8jbjerg&sll=56.197729,9.567979&sspn=0.017739,0.055661&ie=UTF8&t=h&ll=56.11874,10.191236&spn=0.00689,0.021973&z=15" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort