Kaja snydt af tricktyv: Jeg regnede med, at det var ærlige mennesker

Tricktyve udvikler hele tiden nye metoder. Ifølge politiet er der store udsving i, hvornår de forskellige former for tricktyverier boomer

01:14

Kaja Bjerre Nielsen blev udsat for tricktyveri, da hun var på vej hjem fra købmanden.

Tyve, der aflurer pinkoden. Eller siger, at de skal hente en tennisbold i baghaven.

Spørger om vej til togstationen eller hospitalet. Opfindsomheden er stor, når det kommer til tricktyverier.

Læs også Kreative tricktyve: Mand spurgte om hjælp til vaskepulver

Østjyllands Politi modtager årligt omkring 200 anmeldelser om tricktyverier. For en måned siden, gik det udover 71-årige Kaja Bjerre Nielsen.

Rakte hånden ud

På vej hjem fra købmanden i Fårup nord for Randers blev hun standset af nogle udlændinge.

En kvinde stiger ud af en bil, hvori hendes mand og barn sidder.

Læs også Falsk bogsælger listede ind hos ældre kvinde og stjal smykker

- De standsede mig, så jeg regnede jo med, at det var ærlige mennesker,  siger Kaja Bjerre Nielsen, der er pensionist.

Hun regnede med, at kvinden spurgte om vej.

Kaja Bjerre Nielsen viser her, hvordan kvinden holdt hendes hånd og tog hendes ringe af.

Men det gjorde kvinden ikke. I stedet gik hun mere hårdhændet til værks.

- Hun siger, at hun har nogle ringe til mig, siger Kaja Bjerre Nielsen, der rakte hånden ud af den overdækkede el-scooter, hun kørte i.

Stjal tre ringe

- Så åbnede kvinden døren, rakte hånden over og tog fat i min anden arm og holdt fast, siger Kaja Bjerre Nielsen.

Tre ringe tog kvinden af Kaja Bjerre Nielsens fingre.

Læs også Politiet advarer: Forår er højsæson for tricktyverier

- Det er frækt, siger Kaja Bjerre Nielsen.

- Jeg var rigtig sur, fordi hun ikke ville komme tilbage og give mig ringene, siger Kaja Bjerre Nielsen.

I videoen øverst i artiklen kan du se hele indslaget om Kaja Bjerre Nielsen, der blev udsat for tricktyveri.