Kæmpesejr til Silkeborg-Voel
Håndboldkvinder banker på til ligaen efter sejr over Roskilde
Kun en sejr talte for håndboldkvinderne fra Silkeborg-Voel i kampen mod Roskilde.
Midtjyderne havde tabt den første kamp knebent med et mål i Roskilde, og skulle i dag bruge en sejr for at holde liv i håbet om oprykning til ligaen.
Silkeborg-Voel startede som lyn og torden og bragte sig foran 3-0 og øgede til 10-3 og hjemmeholdet kunne gå til pause med en komfortabel føring på 13-7.
I 2. havleg forsatte Silkeborg-Voel dominansen og nærmest ydmygede Roskildes ligahold, og kampen endte med en 12 måls sejr på 28-16.
På torsdag spiller de to hold den tredje og afgørende kamp i Roskilde, og mon ikke Silkeborg-Voel efter dagens storsejr har de psykiske overtag og er tættere på en plads i ligaen end nogensinde før?
Silk./Voel-Roskilde 28-16 (13-7)
Silk./Voel: Lise Kirkegaard 7 (3), Jette Hansen 5, Kamilla Haagensen 3 (1), Kirsten Balle 2, Sandra Kjær 2, Mette Kryger 2, Melanie Falber 2, Lina Rask 2, Helene B. Sørensen 2, Camilla Eriksen 1.
Roskilde: Amalie Grav Sørensen 4, Mie Rej Bidstrup 3 (1), Camilla Larsen 2, Maria Hansen 2, Louise Olsen 2 (1), Amanda Brogaard 1, Sanni Lejre Eriksen 1, Signe Sjølund Pedersen 1.
Udvisninger: Silk./Voel 1, Roskilde 4.
Tilskuere: 200