Kæmper stadig med flammerne på spånfabrik

I morges kæmpede brandfolk stadig med flammerne på Dansk Spån Transport i Brædstrup. Fabrikken har næsten brændt i et døgn.

Hele produktionsapparatet og lageret på virksomheden Dansk Spån Transport på Østergårdvej i Brædstrup stod i flammer det meste af søndagen, og mandag morgen er den sidste ild endnu ikke slukket.

Fabrikken producerer træflis, der sælges som brændsel. Politi og brandvæsen blev alarmeret søndag formiddag og fik ret hurtigt ilden under kontrol, men træflisen vil sandsynligvis ulme længe endnu.

Ingen personer kom noget til under branden, men både maskiner og lageret af træflis er gået tabt.

Branden udviklede en kraftig røg, men det var ifølge politiet ikke nødvendigt at advare beboerne i området omkring fabrikken.

<i>Ilden ulmede mandag formiddag stadig på Dansk Spån Transport i Brædstrup:</i>

<br /><small><a href="http://maps.google.dk/maps?hl=da&q=%C3%98sterg%C3%A5rdsvej+20+br%C3%A6dstrup&ie=UTF8&hq=&hnear=%C3%98sterg%C3%A5rdsvej+20,+8740,+Br%C3%A6dstrup&gl=dk&ei=4-1vS43_LY_e-QbBzpjwAw&ved=0CAoQ8gEwAA&t=h&ll=55.977784,9.61587&spn=0.006915,0.02193&z=15&iwloc=A&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort</a></small>