Kæmper om bronzemedaljer

Skovbakkens fodboldkvinder skulle i dag forsøge at gentage sucessen fra sidste kamp og slå kvinderne fra Brøndby

01:34

1 af 2

Skovbakkens kvindelige 3F-ligahold tog i dag imod Brøndby.

Aarhusianerne har haft et flot forår og spillet med om medaljer i slutspillet, så intet var givet på forhånd, da de mødte favoritterne fra Brøndby.

- 3F-ligaen har aldrig været så spændende, som den er nu. Vi slår Brøndby, og vi tager tre point i Hjørring. Alle kampe er vigtige, og det er den også i dag, sagde cheftræner Kim Leth Andersen inden kampen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Sidst Skovbakken mødte Brøndby var det på udebane, hvor østjyderne vandt.

- Den der tredjeplads, vil jo rigtig gerne have fat i. Så point i den her kamp vil også være udslagsgivende for det, siger Sif Rykær, der spiller for Skovbakken.

Det lykkedes da også for holdets defensiv at holde Brøndby hen indtil det 26. minut, hvor Brøndby scorede. Herefter havde Skovbakken svært ved at følge med Brøndby, som scorede til 2-0 kort før pausen.

I begyndelsen af anden halvleg øgede Brøndby forspringet til 3-0, og det fik gang i Skovbakken. Sif Rykær udlignede til sidst i kampen til 3-1.

- De kommer, og de er 100 procent klar, og det er vi ikke. Det er vi bare ikke i dag, og så kan vi ikke forvente at få point, siger Katrine Korsgaard fra Skovbakken efter kampen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

På trods af nederlaget er Skovbakkens medaljechancer stadig intakte, og ambitionen er nu at vinde bronze.