Kæmper for købestærke turister

På Djursland arbejder man for, at særligt norske børnefamilier holder deres sommerferie i området

01:52

1 af 2

Selvom vejrguderne ikke helt har fundet ud af, at det er sommer, så er kommunerne alligevel i fuld gang med kæmpe for at trække de købestærke turister til.

På Djursland går turistforeningen nu målrettet efter en helt bestemt gruppe turister - de norske børnefamilier.

- Vi har nogle strande, som er trygge og gode, som er rigtig gode strande for børnefamilier. Så behøver man ikke at være så nervøs, når børnene leger i strandkanten, siger turistchef hos VisitDjursland, Flemming Rasmussen.

Også på Kattegatcentret i Grenaa oplever de, at børnefamilierne, som tæller 75 procent af gæsterne, er interesseret i Djursland. Det er især norske børnefamilier, man møder i sommerlandskabet.

- Særligt på det norske marked, har vi været rigtig gode, dygtige og måske også ligefrem heldige, for der oplever vi en fremgang på 13 procent fra 2013 til 2014, siger turistchef Flemming Rasmussen.

De norske børnefamilier, TV 2 | ØSTJYLLAND mødte på Kattegatcentret mandag, nævner blandt andet, at Djursland er et godt sted for oplevelsesferier.

De udenlandske turister er vigtige for, at der kan blive skabt erhverv og arbejdspladser på Djursland, slår turistchefen fast.

Ifølge VisitDanmark omsætter turisterhvervene i Region Midtjylland for næsten 16 milliarder kroner om året.

Se hele indslaget om Djurslands kamp for at trække norske børnefamilier til området i videoen øverst på siden.