Kæmper for at få styr på vandet
Kommune præsenterer plan for borgere
August 2012 blev en måned, som mange østjyder kan huske tilbage på. Store mængder regn førte til store oversvømmelser flere steder i Østjylland.
Blandt andet Aarhus-forstaden Lystrup blev særligt hårdt ramt af vandmasserne. Flere hundrede huse stod under vand.
Tirsdag aften præsenterede Aarhus Kommune en helt ny plan for, hvordan man i fremtiden kan undgå lignende oversvømmelser.
På borgermødet i Lystrup fik borgerne indsigt i kommunens nye pilotprojekt, som skal tage udgangspunkt i netop Lystrup:
- Det, vi har arbejdet på, er at få veje, hvor vandet kan løbe, så det ikke løber ind i husene, men i stedet løber ind i de grønne områder eller leder det ud på markerne, siger Anne Laustsen, projektleder ved Aarhus Vand, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Borgerne i Lystrup er glade for, at kommunen nu tager problemet seriøst og forsøger at bremse lignende situationer:
- Det er vi vildt begejstret for. Vi gik også at tænkte på, at hvad søren var det, der skete dengang, da halvdelen af det nedre Lystrup stod under vand, siger Hans Schiøtt, formand for Fællesrådet i Lystrup.
Se video fra borgermødet øverst i artiklen.