Kæmpemøller på landevejen

50.000 tons vindmøller over Djursland

02:18

1 af 3

Der kan blive trængsel på vejen mellem Aarhus og Grenaa, når Siemens i dag indleder transporten af de 111 kæmpevindmøller, som skal stilles op i havet ved havvindmølleparken ved Anholt.

Det er nemlig ifølge havmølleparken et af danmarkshistoriens største logistikopgaver, der begynder, når delene til 111 vindmøller skal transporteres fra produktionssteder i hele landet til udskibningsstedet Grenaa Havn.

50.000 tons vindmøller over Djursland
- Hver mølle består af tre vinger, et nav, tre tårnsektioner og et møllehus. Alle kræver egen særtransport, forklarer teknisk direktør, Henrik Stiesdal.

- Alle møller er produceret på fabrikker i Danmark, og det er naturligvis en meget stor logistik-opgave at få dem flyttet til havnemolen i Grenå, hvorfra de skal sejle ud til den kommende vindmøllepark.

I alt skal 50.000 tons meget store mølledele transporteres tværs og Djursland. Siemens har derfor i samråd med politiet valgt at transportere en del af møllerne om natten, hvor der er mindre trafik. Det drejer sig om de store møllenav og maskinhuse.

Transportruterne er lagt, så de generer den lokale trafik mindst muligt. Planlægningen har været i gang siden 2010:

- Dette har ikke været en let opgave, idet mange veje og broer ikke kan bære den store vægt eller ikke har den nødvendige frihøjde til de mange specialtransporter. Derfor er transportruterne ikke altid de mest direkte, men kan benytte flere omveje. Siemens Wind Power har valgt at udliciteret den samlede transportopgave til transportfirmaet Mammoet, som allerede har prøvekørt de forskellige ruter, forklarer teknisk direktør i Siemens Wind Power, Henrik Stiesdal. 

Transportruter- og tidspunkter:

For maskinhuse og tårne gælder, at de skal transporteres i tidsrummet 18 om eftermiddagen til 06 om morgenen.

Vingerne må transporteres hele døgnet, dog ikke i myldretiden fra 06 til 09 om morgenen og 15 til 18 om eftermiddagen.

Tidsplan for transporterne: 

Tårne:

Uge 23 - uge 7 2013. Pause i ugerne 42-45, begge inklusive.

Vinger:

Uge 23 - uge 48. Pause i ugerne 29-30-31.

 
Maskinhuse (også kaldet naceller):

Uge 25 - uge 10 2013.