Kæmpe sensation: BSV slår storholdet Kiel på udebane

De danske håndboldmestre sænkede på udebane storholdet THW Kiel i Champions League

Søren Rasmussen var en mur i dagens sejr over storholdet Kiel. Arkivfoto.

Michael V. Knudsen blev BSV-topscorer med syv fuldtræffere. Arkivfoto. Foto: Frank Cilius - Scanpix

1 af 2

Bjerringbro-Silkeborg leverede lørdag aften en sensation i håndboldens Champions League.

På den svære udebane i Sparkassen-Arena mod THW Kiel hentede det danske mesterhold en sejr på 24-21. Dermed har BSV en fin chance for at nå ottendedelsfinalerne i den europæiske klubturnering.

Efter en skidt BSV-indledning på opgøret fik Nikolaj Øris Nielsen i begyndelsen af anden halvleg udlignet hjemmeholdets pauseføring på 11-10 til 11-11.

Læs også BSV må undvære nøglespiller resten af året

Herfra holdt danskerne fast, og med ti minutter igen lykkedes det Klaus Thomsen at tordne BSV i front med 19-18.

Selv om de 20-dobbelte tyske mestre forsøgte at kæmpe sig tilbage, så havde værterne i den hektiske slutfase svært ved at overliste Søren Rasmussen i BSV-målet.

Med fem minutter tilbage kunne Michael V. Knudsen gøre det til 22-20.

Læs også BSV skal kæmpe for livet i Champions League

På et straffekast fik tyskerne reduceret til 21-22, og hjemmeholdet var også tæt på at udligne til 22-22. Men med en dobbeltredning fik Søren Rasmussen igen lukket af.

Derfor kunne Michael V. Knudsen kort efter bringe BSV på 23-21 med to minutter tilbage.

THW Kiel-Bj.bro/Silk. 21-24 (11-10)

THW Kiel:  Domagoj Duvnjak 4, Niclas Ekberg 3, Christian Zeitz 3, Raul Santos 3, Christian Dissinger 2, Nikola Bilyk 2, René Toft Hansen 1, Christian Sprenger 1, Rune Dahmke 1, Marko Vujin 1.

Bj.bro/Silk.:  Michael V. Knudsen 7, Nikolaj Ø. Nielsen 3, Sebastian Skube 3, Nikolaj Markussen 3, Allan Damgaard 2, Stefan Hundstrup 2, Klaus Thomsen 1, Jacob Lassen 1, Rasmus Kier 1, Kristian Klitgaard 1.

Udvisninger: THW Kiel 2, Bj.bro/Silk. 2.

I slutsekunderne øgede Jacob Lassen til slutresultatet, efter at Søren Rasmussen endnu en gang havde leveret en dobbeltredning.

Sejren over Kiel, der stillede med René Toft Hansen i forsvaret, kan vise sig afgørende i BSV-holdets bestræbelser på at nå blandt de 16 bedste hold i Champions League.

Læs også BSV-lejren efter choksejr: Det er vanvittigt

BSV og polske Wisla Plock kæmper om en enkelt plads videre i turneringen. Wisla Plock har to point mere end danskerne med to spillerunder tilbage. BSV er dog bedst indbyrdes.

Herunder kan du se, hvordan holdet fejrede sejren i omklædningsrummet: