Kæmpe fisk til salg i Aarhus: Det bliver til mange bøffer

P. Clausens Fiskehandel i Aarhus har fået fat i en Blue Marlin fra Senegal, der er et sjældent syn i Danmark

Ud for Senegals kyst har en mand stået med sin fiskestang og formentlig fået sig noget af en overraskelse.

På krogen var en Blue Marlin på 63 kilo og omkring halvanden meter.

Det er den fisk, der nu er endt hos P. Clausens Fiskehandel i Aarhus. Det er en af de største fisk, som de nogensinde har haft i butikken.

Læs også Havheksens madskole: Lene lærer folk at spise fisk

- Jeg synes jo, at det er interessant at kunne imponere. Når vi går rundt og sælger laks, torsk og kulmule til hverdag, så er det fedt få sådan en fisk her, hvor folk tænker 'hold da kæft', siger direktør Jakob Clausen og tilføjer:

- Man har lyst til at invitere hele Aarhus ind og vise den frem.

I videoen herunder kan du se, hvor stor fisken er sammenlignet med andre fisk i butikken:

Hele tirsdag kan man se den i butikken på havnen i Aarhus, og i morgen skal den laves til bøffer.

- Det bliver til mange kilo bøffer. Jeg tror, at det bliver til 20 kilo, siger Jakob Clausen, der tilføjer, at sværdfiskens smag kan minde lidt om tun.

Blå Marlin - Blue Marlin

Blue Marlin er en sværdfisk, der lever i Atlanterhavet, hvor den findes i de tempereret og tropiske vande.

Det er en virkelig stor krabat at få på krogen. Den kan få en kropsvægt på helt op til 8-900 kg, og opnå en kropslængde på ca. fem meters penge.

Den officielle verdensrekord er sat med en vægt på 820kg.

Kendetegnet ved den Blå Marlin er specielt dens lange snude, som den bruger til at jage med. Den spenderer det meste af sin levetid langt væk fra kysten, ude på det åbne vand. Den har en flot blålig farve, mens den ned langs siden er lys.

Marlinen er en meget populær sportsfisk, da den kræver stor erfaring, styrke og held til at få sådan en hevet på land. Det er en stor ære at fange en Blå Marlin som sportsfisker, da man næsten ikke kan fange noget finere og sjældnere. Føden består oftest af makrel og tun og indimellem blæksprutter.

Kilde: fiskearter.dk
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig