Kæmpe eftersøgning sat i gang: 47-årig forsvundet i over en uge

Pavia Hamann forsvandt natten til søndag for en uge siden, og ingen har hørt fra ham siden. Missing People arrangerede søndag en stor eftersøgning.

01:33

VIDEO: Knap 100 frivillige stod søndag eftermiddag klar til at lede efter Pavia Hamann, der nu har været væk i over en uge.

94 frivillige mødtes søndag i Fausing Forsamlingshus i et forsøg på at finde Pavia Hamann, der har været forsvundet siden natten til søndag den 10. februar.

Læs også Pavia forsvundet på syvende døgn – hunde og droner sættes ind

Missing People stod bag eftersøgningen, der havde fokus på Fausing på det nordlige Djursland.

Det er for at gøre en forskel. Det er noget, både min mand og jeg har tænkt rigtig meget over, og nu syntes vi, at nu er det nu.

Anne Marie Jessen Andersen, frivillig under eftersøgningen

- Det, der kommer til at ske, er, at man skal ud og lede efter Pavia. Vi er de pårørendes og politiets ekstra øjne, siger Vivian Winther Eriksen, der er indsatsleder hos Missing People.

Den 47-årige mand er ikke blevet set siden han forlod Regionshospitalet for over en uge siden.

De frivillige mødtes i Fausing Forsamlingshus til briefing, inden de gik ud for at lede.

Det har fået familien til at kontakte Missing People i håb om at finde noget, der kan give yderligere information om, hvor Pavia Hamann kunne befinde sig.

Pavia er ikke set siden natten til søndag den 10. februar. Foto: Privat

- Det betyder utrolig meget for familien, at folk, som ingen relation har til dem og som ikke kender den savnede, hiver en eftermiddag ud og leder efter deres søn, siger Vivian Winther Eriksen til TV2 ØSTJYLLAND.

Ringede til sin far

Pavia Hamann har senest været i kontakt med sin far klokken 04.30 søndag morgen, hvor han fortalte, at han befandt sig på en mark – formentlig Virringmark vest for Fausing.

Anne Marie Jessen Andersen er glad for at kunne hjælpe.

Blandt de 94 frivillige var Anne Marie Jessen Andersen. Hun var søndag for første gang med på en Missing People-eftersøgning.

Politiet mener, at den mark, Pavia Hamann beskrev i opkaldet til sin far, var Virringmark vest for Fausing. Foto: Google Maps

- Det er for at gøre en forskel. Det er noget, både min mand og jeg har tænkt rigtig meget over, og nu syntes vi, at nu er det nu, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge indsatsleder Vivian Winther Eriksen betyder det meget for familien, at så mange frivillige ønsker at hjælpe.

Ud over de mange frivillige var der to hundeførere og en drone med til at lede.

På trods af det flotte fremmøde, gav søndagens eftersøgning gav intet resultat. Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Signalement af Pavia Henrik Anton Hamann

  • 47 år gammel
  • Grønlandsk afstamning
  • Almindelig af bygning
  • Karseklippet sort/gråt hår
  • Er iført en lysegrå strikket bluse, blå jeans og gule ankelskindstøvler

 

Kilde: Østjyllands Politi

Læs også Fra nedlagt fabrik til kulturcenter: Østjysk by vil have nyt vartegn

- Vi skal jo finde Pavia, så bærer søgningen i dag ikke frugt, så må vi have planlagt en ny søgning, siger Vivian Winther Eriksen.