Kæmpe cocktail-talent
Sidebar-tender giver kunder i biksen
Danmarks bedste cocktail-tender hedder Martin Fischer, og han shaker, stir, muddler og blender på Restaurant og Cocktailbar 'Sidebar' i det centrale Aarhus. Hans nylige succes breder sig som ringe i vandet - Sidebar lukrerer på hans X-faktor.
Det danske mesterskab i cocktail for juniorer er netop slut. Øverst på skamlen stod en stolt aarhusianer, der til dagligt fører sig frem med sine utrolig kundskaber på den aarhusianske bar 'Sidebar'.
Hos Dansk Bartender Laug anerkender man Martin Fischer som et stort talent, og han er desuden den yngste vinder nogensinde. Martin Fischer på kun 19 år skriver sig derfor ind i historiebøgerne. Og mon ikke det er stolt barejer, der kan blamere sig med at have Martin Fischer på sit hold.
- Det er vildt, fordi han er så ung. Han er meget nørdet omkring det, og han er en rigtig klog fyr. Han indgår jo i et team her på baren, hvor der er nogle af europas bedste bartendere, så han passer rigtigt godt ind, siger Christopher Lombardi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ringe i vandet
Med Martins nylige succes kan det ikke undgås at have en positiv effekt for Sidebar.
- Det betyder selvfølgelig meget for os at have ham i baren med hans titel. Vi har mange gode baretendere, men det er da klart, at det giver os mere synlighed, når han vinder sådan en flot pris, siger Christopher Lombardi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ejeren af Sidebar påpeger også, at sejren er vigtigt for hele Aarhus og kollegerne i Aarhus, fordi han mener, det altid er København, der er i fokus. Derfor var det en god skalp for Aarhus.