Kælderbrand i Aarhus N
Aarhus Brandvæsen er ved at efterslukke en brand på Skejbygårdsvej
Aarhus Brandvæsen er lige nu til stede på Skejbygårdsvej i Aarhus N, hvor man har slukket en kælderbrand i en beboelsesejendom.
- Anmeldelsen er kommet via 112, og der kom oplysninger om, at der kom røg for kælderen. Det var helt rigtigt. Beboerne har været hjemme under branden, men de har taget det stille og roligt, siger indsatsleder hos Aarhus Brandvæsen Anders Rathcke til tv2oj.dk.
Politiet var også på stedet, men det var ikke nødvendigt at evakuere bygningen, oplyser Anders Rathcke.
- Den er slukket nu, og vi er i gang med at få ventileret ejendommen nu, så alt er gået, som det skulle, siger han.
Se: Måtte reddes ud efter brand
Aarhus Brandvæsen ved endnu ikke, hvad der er årsag til branden.