Jyske Bank på plads i Parken

Overtager sponsorat på A-tribunen

Sådan kommer det til at se ud, Når Jyske Bank har overtaget tribunen i Parken. Foto: Computergrafik, Jyske Bank

Efter sponsor-succesen med "Jyske Bank Boxen" i Herning forsøger Jyske Bank med hovedsæde i Silkeborg nu at indtage hovedstaden med et sponsorat af selveste A-tribunen i Parken.

- Vi håber på at kunne gøre det samme med Danmarks "gamle" nationale arena i Østdanmark, hedder det i en pressemeddelelse fra banken.

- Jyske Bank-tribunen, bliver det nye navn på A-tribunen, der ud over de fodboldglade tilskuere også rummer lokalerne, hvor Parkens VIP-gæster bespises og underholdes. Det nye navn vil også fremgå af billetter og skiltning.