Jyske Bank har vokseværk

Jyske Bank med hovedsæde i Silkeborg vil have flere ansatte og større lokaler.

Forrygende forretninger med kunderne får nu Jyske Bank til at tænke i flere medarbejdere, udvidelser og forbedringer i bankens it-system. Det skriver banken i sin kvartalsmeddelelse.

Jyske Bank fik i årets tre første måneder et overskud før skat på 601 million kroner mod 555 millioner i perioden året før. Koncernens udlån steg med en femtedel til 93,2 milliarder kroner, mens indlånene steg med 15 procent til 82,8 milliarder.

Fremtiden tegner også lys, regner man med i Jyske Bank. Alligevel gennemfører banken en række strategiske projekter for at gøre sig beredt til dårligere tider.

Sker der en ændring i danskernes økonomi vil Jyske Bank "i løbet af få kvartaler kunne sænke omkostnings- niveauet med cirka 400 millioner kroner på årsbasis i forhold til det, der vil kendetegne 2006". Men besparelsen kan ske uden at skære i antallet af ansatte. /ritzau/