Jysk kendte ikke til mishandling
Jysk vidste ikke, at en af sengetøjsgigantens underleverandører plukker gæs levende for at få gåsedun til dynefuld.
2. feb 2009, kl. 13:56
Mere end 30 dage gammel
Det er Svensk TV4, der i går afslørede, hvordan gæs bliver plukket levende på en farm i Ungarn for at få gåsedun til dynefyld.
Jysk forklarer i dag, at man har kontrakt med underleverandøren om, at denne ikke leverer gåsedun fra levende dyr.
- Det er noget vi tager afstand fra på det kraftigste. Den her form for dyremishandling er jo fuldstændig bizar og vi er meget oprørte over de billeder vi har set på TV4, siger Kommunikationschef Jonas Schrøder fra JYSK til TV 2 | ØSTJYLLAND.