Jysk Arena er klar
Ny hal er ombygget for 19 millioner kroner
Silkeborg-Hallerne er den seneste tid blevet bygget om og udvidet for 19 millioner kroner.
På onsdag åbner de gamle haller som Jysk Arena og skal fremover danne rammen om både sport, koncerter, messer og andre store arrangementer.
Jysk Arena åbner 600 kvadratmeter større og 14 meter længere og de 19 millioner kroner er også blevet brugt på at udskifte gulve, lys, teknik, tribuner og storskærme.
- Vi har et håndboldhold, der spiller fantastisk godt i øjeblikket og som tiltrækker enormt mange tilskuere. Derudover har vi også haft et ønske om at have nogle faciliteter til så mange andre ting, siger borgmester i Silkeborg Kommune, Hanne Bæk Olsen (S).
Allerede onsdag aften prøves den nye hal af, når håndboldherrerne BSV tager imod gæster fra Viborg.
Se mere om de nye faciliteter øverst på siden.