Jyllands-Posten flytter fra Viby

Bygger nyt hovedsæde på Aarhus havn

Jyllands-Posten bygger nyt hovedsæde på Europaplads 16 ved siden af Hotel Atlantic på Aarhus havn. Foto: Google Street View

I fremtiden får Morgenavisen Jyllands-Posten adresse ved havnefronten i Aarhus, skriver jp.dk.

Siger Aarhus Kommune ja til projektet, hedder adressen fra 2014 Europaplads 16 ved siden af Hotel Atlantic og over for Aarhus Kommunes kommende multimediehus.

I alt skal der opføres en cirka 57 meter høj bygning, hvor Aarhus Arkitekterne i dag har til huse. De øverste 8 til 10 etager bliver avisens.

Foruden Jyllands-Posten skal bygningen rumme andre erhvervslejemål, og i stueetagen indrettes restauranter, caféer eller lignende.

  - Området bliver byens nye centrum. Vi bliver en del af et inspirerende og kreativt miljø med kort afstand til multimediehuset og Filmbyen, siger direktør Jens Bruun, som på avisens vegne har ført forhandlingerne om den fremtidige adresse.

Det er tre af Aarhus' store ejendomsinvestorer, der står bag højhusprojektet, som er tegnet af Aarhus Arkitekterne A/S. Med en planlagt højde på 57 meter kommer byggeriet akkurat ind på top fem over de højeste bygninger i Aarhus.

Avisen har siden 1964 haft adresse i Viby J i det sydlige Aarhus