Jura forhaler børne-pornosag
En mand fra Skanderborg ville tilstå besiddelse af børneporno i retten, men dommeren ville det anderledes.
5. feb 2009, kl. 08:51
Mere end 30 dage gammel
En 52-årig mand fra Skanderborg ville onsdag erkende over for Retten i Horsens, at han har haft børneporno til at ligge på sin computer. Sådan gik det bare ikke, for dommeren var ikke tilfreds med anklageskriftet.
Ifølge anklageren var flere af mandens billeder særligt grove, fordi der var spædbørn involveret. Men forsvareren mente, at det var en fejl. Der er nemlig ikke i forvejen retspraksis for, at børneporno er mere groft, fordi spædbørn er på billederne.
Det gav retten forsvareren ret i, og anklageren måtte derfor ifølge Horsens Folkeblad gå hjem og lave anklageskriftet om.