Julie lever drøm ud i livet - nu åbner byens familiehus

Familiehuset skal være et sted, hvor familier har tid til hygge og nærvær.

02:05

VIDEO: 28-årige Julie Nielsen er initiativtager til et nyt samlingssted for familier i Randers.

Babyer bliver sultne, når det passer dem. Det samme gælder, når maden skal ud igen.

Det er med andre ord svært at planlægge, hvornår småbørnsforældre har brug for et sted at give bryst eller flaske - eller et sted at skifte en tung ble.

Læs også Kommune giver 1400 tilflyttere festivalbilletter

I Randers er familierne så heldige, at en lokal, Julie Nielsen, har taget initiativ til et familiehus, der fredag er blevet taget i brug. 

Det nye familiehus i Randers er beliggende på Gråbrødrestræde nummer 10.

Nonprofit samlingssted 

Julie Nielsen vil gøre det lettere for småbørnsfamilier at komme ind til byen og samtidig skabe et fællesskab mellem randrusianske familier. 

Familiehuset skal være et samlingssted med aktivitet og et sted, hvor mødregrupper kan mødes og drikke en kop kaffe. 

Læs også VIDEO: Søren fik en brat opvågning – pludselig stod der 38 køer i haven

- Jeg er mor til to, og jeg mangler et sted som det her i byen. Jeg har prøvet at sidde og amme ved et busstoppested og at skifte en ble i en gyde, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Hygiejnemæssigt er det rart, at det er et sted, der er rent og pænt. Tit har man heller ikke kun behov for at skifte en ble. Her er der tid til ro og nærvær, og man kan få noget at spise, mens barnet leger på gulvet, siger Julie Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Der skal være tid til nærvær og hygge i Familiehuset i Randers.

Familiehuset er nonprofit og båret af frivillige kræfter. Huset får blandt andet tilknyttet en jordemor. 

Hver tirsdag vil familiehuset byde på morgenmad - sponsoreret af Føtex - ligesom der vil være forskellige aktiviteter.

- Nu har jeg lyst til at tage ind til byen igen. Jeg føler, at hvis der ikke er sådan et sted her, er det ligesom en by uden et offentligt toilet. Det skal være der, siger Julie Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Østjyske borgmestre vil ikke have minimumsnormeringer

Får lokal opbakning

Randers Cityforening har gennem flere år efterspurgt et tilbud som Familiehuset, og foreningen er gået helhjertet ind i projektet.

- Det gør vi for at vise kommunen, at det er et godt initiativ, og at det er noget, de bør prioritere. For at Randers kan blive endnu mere interessant at komme ind til, skal vi kunne tilbyde alle målgrupper, og vi ved, at familier ikke har mange steder at være, siger citychef for Randers Cityforening, Mette Bræmer-Jensen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Julie Bræmer ser stort potentiale i det nye familiehus. 

Det nye familiehus' lokaler i Gråbrødrestræde nummer 10 er uden beregning udlånt af en anden lokal kvinde, Anne Skøt, der tidligere har haft en tøjbutik på adressen. I første omgang er adressen udlånt i tre måneder.  

- Jeg har tre måneder til at lave en forretningsplan og få fat i kommunen og overbevise dem om, at det her er en god idé. Jeg tror på, at vi finder en løsning, så vi kan drive huset videre, siger Julie Nielsen. 

Familiehuset følger butikstiderne og har åbent fra kl. 10 til 17.30 i hverdagene og 10 til 14 om lørdagen.

Læs også Gods vil etablere begravelsesplads i skoven