Julie og Hugur vandt VM-guld

Østjysk triumf ved VM for islandske heste

Foto: Andreas Hejndorf

Julie Christiansen fra Norddjurs sikrede Danmark en guldmedalje under det netop overståede VM for islandske heste i Herning.

Den østjyske rytter deltog i verdensmesterskaberne i femgang sammen med hesten Hugur Flugumýri II.

Med en karakter på 7,55 indtog Julie Christiansen søndag øverste plads på podiet med en sikker sejr.

Se: Østjysk triumf i 5-gang

I femgang viser ekvipagerne gangarterne skridt, trav og galop samt den islandske hests to ekstra gangarter, tölt og pas.

Sølvet gik til islandske Reynir Örn Pálmason. Tredjepladsen gik til en anden dansker, Rasmus Møller Jensen.

For kun et år siden endte Julie Christiansen øverst på podiet ved de nordiske mesterskaber, som også blev afholdt i Herning.