Julie mobbet for sjælden sygdom: De ser mig som et rumvæsen

Julie Kvelland er offer for grimme kommentarer, en ustandselig stirren, og sågar at folk tager billeder af hende på gaden. Nu svarer hun igen på sin blog

01:44

Julie Kvelland har startet en blog, hvor hun svarer igen på alle de grimme kommentarer og onde blikke, hun har fået af både unge og ældre.

Med sine tynde ben og arme, store overkrop og et ansigt, hun selv beskriver som ”deformt”, vækker 21-årige Julie Kvelland fra Randers opsigt, uanset om hun vil det eller ej.

Ingen steder kan hun gå uden at møde stirren og ofte også ubehagelige kommentarer fra de folk, hun færdes omkring.

Læs også Julie stod frem med sjælden sygdom: Nu strømmer opbakningen ind

- Jeg får rigtig mange onde blikke fra folk, hvor jeg bare kan se, at de tænker: ”Hun ser godt nok mærkelig ud,” som om jeg var et rumvæsen, siger Julie Kvelland til TV2 ØSTJYLLAND.

Selvom man har en sjælden sygdom, skal man ikke kigges skævt på.

Julie Kvelland

Julie Kvelland lider af den meget sjældne sygdom Partiel Lipodystrofi. Sygdommen er skyld i, at hun har meget tynde ben, da der ikke sætter sig fedt på dem.

Derimod er fedtdepoterne hovedsagligt placeret på overkroppen, særligt på ryggen og halsen.

Går til modangreb

Efter i mange år at have fundet sig i, at folk peger fingre, hvisker, råber og tager billeder, går Julie Kvelland nu til modangreb med bloggen Juliek.bloggersdelight.dk.

Læs også 19-årige Simone var gravid i otte måneder uden at vide det

Med bloggen kommer hun med en kærlig opsang til dem derude, der til tider har gjort det nærmest uudholdeligt for hende at skulle uden for en dør. 

- Selvom man har en sjælden sygdom, skal man ikke kigges skævt på. Efter jeg er blevet ældre, er det gået op for mig, at sådan skal det ikke være. Det kan godt være, jeg ser anderledes ud, men jeg er ligesom alle andre, siger hun.

Læs også Nybagt far om gebyr på hospital: Man får pistolen for panden

Bloggen har ikke engang være oprettet i 24 timer, men den er allerede nået ud til mange flere, end Julie Kvelland nogensinde havde forestillet sig.

- Jeg har fået rigtig mange privatbeskeder på Facebook fra søde mennesker, der vil fortælle, at jeg er mega sej, og at jeg skal kæmpe videre, siger hun.

Hun håber, at bloggen kan få flere til at støtte op om hende frem for at pege fingre.

Du kan se hele interviewet med mobbeekspert Helle Rabøl herunder:

02:16 Luk video

Ifølge mobbeekspert Helle Rabøl kan det meget vel have en positiv effekt, at Julie Kvelland står frem og tager til genmæle. 

- Der er nogle mobbere, der vil stoppe op og få dårlig samvittighed med tilbagevirkende kraft, siger Helle Rabøl til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun roser desuden den måde, Julie Kvelland har valgt at gribe sit modsvar an på. 

- Hun kommer verden i møde, og derfor får hun så meget respekt tilbage. Hun kan være en rollemodel og en form for håb for andre mobbeofre ved, at hun viser, at man godt kan rejse sig op og bevare sin selvrespekt, siger hun. 

En snert af håb

For fire år siden troede Julie Kvelland et kort øjeblik, at der var håb forude. Sammen med sin familie drog hun mod England for at hente en dosis af hormonet Leptin, som skulle få fedtet på hendes krop til at fordele sig mere normalt. Hormonet betalte sygehuset for.

Læs også Træf sætter fokus på sjældne sygdomme

- Da jeg kom hjem med det, ville Sundhedsstyrelsen pludselig ikke have, at jeg tog det, siger hun.

Dermed blev drømmen om et mere almindeligt udseende slukket.

Rarest at blive hjemme

Når Julie Kvelland tager ud og handle er det sjældent alene.

- Jeg har næsten altid veninder med, for jeg tør ikke selv, siger hun.

Hun betragter veninder og familie som en beskyttelseshær, der står op for hende, når reaktionerne på hendes udseende bliver for hårde at håndtere.

Jeg har fået rigtig mange privatbeskeder på Facebook fra søde mennesker, der vil fortælle, at jeg er mega sej, og at jeg skal kæmpe videre.

Julie Kvelland

Særligt én episode står klart i Julie Kvellands hukommelse. Det var på et diskotek, hvor nogle drenge sad og tog billeder af hende. Også her måtte en veninde træde i karakter og forsvare hende.

- Selv da jeg vendte mig om mod dem, blev de ved med at tage billeder. Det ville jeg ikke finde mig i, så jeg gik. Da min veninde konfronterede dem, svarede den ene, at han da ikke kunne gøre for, at jeg så sådan ud, og at han mente, det var ok at tage billeder af mig, siger hun.

Læs også Mobbegruppe med 100.000 medlemmer lukket af Facebook

Julie Kvelland er desuden en af de mange unge, der er blevet hængt ud på Facebook-gruppen Offensimentum, der senere er blevet lukket ned.

Offensimentum bestod af omtrent 100.000 hovedsageligt helt unge. Gruppen er flere gange blevet omtalt af medierne på grund af adskillelige sager om grov mobning.

Julie Kvelland har planer om at fortsætte med at svare igen på de ondsindede kommentarer på sin blog med kommende indlæg.