Drømmen om det store udland er der nok mange, der kan relatere til. Men for Julie er det ikke bare en drøm.
Hun har lavet tegninger for flere af de store tegnefilmsselskaber, der har adresse i det famøse Hollywood.
Det er kun enkelte formaliteter, der adskiller hende fra livsdrømmen. Når det falder på plads, er hun på vej. Mod sin drøm. I drømmenes land. Med sin datter i hånden.
- Jeg elsker at gøre det her. Jeg kan ikke lade være. Jeg går hele tiden og tænker på, hvad jeg skal tegne, når jeg kommer hjem.
Lysene i Julie Hauge Andersens øjne bliver tændt i det øjeblik, hun beskriver sit arbejde. Hun er professionel tegner i animationsbranchen, og siden sommeren 2016 har hun arbejdet for produktionsselskabet Nørlum i Viborg. Et arbejde, der for hende er meget mere end blot en fast indkomst.
- Mine tegnedrømme har altid været der. Da jeg var tre år, sagde jeg, at jeg gerne ville være kunstmaler, for jeg vidste ikke noget om, hvordan man kunne komme til at leve af at tegne.
Julie tilbragte den første del af sit liv på Grønland, men hendes ungdomsår foregik i Horsens. Nu trækker hendes drømme hende i retning med noget større. Mod flere muligheder i det store udland.
- Jeg har en stor drøm om, at jeg rigtig gerne vil prøve at tage til USA og flytte hele mit liv og arbejde derover. Jeg føler, at mine drømme og passioner trækker mig mere i retning mod udlandet.
Det er i USA, der er de bedste muligheder for at lave det, Julie drømmer om. Men havde det været et hvilket som helst andet sted i verden, havde det været underordnet, mener hun. Det er tegningerne, hun lever og ånder for.
Hun fortæller med en stilfærdig ro og dyb koncentration. Det er hverken sjov eller en urealistisk barnedrøm, der ligger bag ordene. Og det er ikke bare en drøm om fjerne himmelstrøg – det er et inderligt ønske om at lave det, hun brænder for. Det vidner hendes skolepapirer også om.
En dispensation på grund af talent fik hende som 16-årig igennem den første bacheloruddannelse i karakteranimation på Animations Værkstedet. Det skete til trods for, at hun hverken havde studentereksamen eller reel erhvervserfaring.
Senere fik hun endnu en bachelorgrad som grafisk fortæller, og i udlandet er hun heller ikke gået ubemærket hen.
- Jeg har været i USA nogle gange nu. Jeg har skabt mig en masse gode kontakter, og jeg har fået rigtig god feedback, når jeg har vist mit portfolio med tegninger. Derfor kan jeg bare mærke, at jeg er så klar nu, som jeg overhovedet bliver, til at prøve at gøre de her ting.
Der er en tid i Julies liv, hun ikke er helt stolt af. En tid, der bærer præg af manglende håb og troen på, at det lykkes.
- Jeg har givet op en gang. Og det gav mig rigtig mange dårlige ting og ærgrelse. Jeg synes bare, der var rigtig langt til stjernerne, og jeg havde rigtig svært ved at se vejen derhen. Jeg synes ikke selv, jeg var dygtig nok.
Julies øjne er ikke så tændte længere, og hvis man ser godt efter, kan man fornemme lidt flakken.
Som 21-årig nyudklækket bachelor stod Julie med hele livet og alle muligheder foran sig. Men hun var ung og turde ikke tro på sig selv og det talent, der netop havde bragt hende derhen.
Derfor besluttede hun sig for at gå en sikrere vej end hendes kunstdrømme. Hun søgte ind på pædagogseminaret i Horsens.
- Når man er yngre, kan det være sværere at tro på sig selv. Det kan jeg se nu, for den periode, hvor jeg ikke tegnede, savnede jeg det faktisk rigtig meget. Og jeg ærgrede mig helt vildt over, at jeg ikke prøvede noget mere.
Der gik præcis en måned, før hun droppede ud af pædagogstudiet. Det fungerede ikke for hende. Der var noget andet, der føltes mere rigtigt. Julie vil fortælle historier med tegninger og give noget videre. For historier kan samle folk på tværs af religion og kultur, mener hun.
Den gamle drøm, der lå gemt i baghovedet, kunne hun ikke slippe. Og denne gang var der en helt særlig årsag til, at fremtiden som tegner i udlandet, skulle lykkes.
Lærke. Det hedder Julies datter. Lærke er seks år og har lyst hår og en tusch i hånden. For hun tegner. Ligesom sin mor.
- Det har gjort en kæmpe indflydelse på mig at få Lærke. Jeg har virkelig lært rigtig meget om mig selv, og selvfølgelig sætter det også oddsene på en helt anden måde at få et barn.
Julies stemme bliver blød og overbærende, mens ansigtet igen får liv og nærmest et blik af forelskelse tændes i hendes øjne.
Det var, da Julie var havde opgivet alle de farverige drømme, at Lærke kom til verden. Drømmen om et tegnestudie i Hollywood var i forvejen langt væk, men nu føltes den endnu længere. Ansvar, forventninger og et lille, nyt menneske krævede Julies fulde opmærksomhed.
- Jeg vil rigtig gerne inspirere hende til at blive en stærk kvinde. Og at hun kan se, at hvis man arbejder rigtig hårdt for de ting, man drømmer om, og man virkelig, virkelig gør sit allerbedste, så kan man også opnå det.
Selvom det kan virke som en begrænsning, at Julie er blevet alenemor, er hun blevet langt mere optimistisk. Der er opstået en ekstra motivation, en ekstra årsag til, at hun denne gang ikke må give op.
- Det er ikke kun for mig selv nu, det er også for Lærke, at jeg gør det her.
Til trods for et liv som alenemor var Julie igen fast besluttet på at flytte til Los Angeles.
Selvbegrænsninger og bristede håb er fortid. Julie tør igen drømme stort. Men denne gang skal drømmen blive virkelig.
- Det har selvfølgelig også givet mig en ekstra motivation. Jeg ved godt, at jeg er meget anderledes, fordi jeg vælger at satse så stort, som jeg gør. Og så må det briste eller bære.
Julies stemme bliver fast og selvsikker, og hendes øjne sprudler af energi. Hendes animerede barnedrøm er ikke længere blot et håb. Det er et mål og en livsvej. Nu blot med en ekstra passager; hendes datter.
Men det er ikke bare sådan lige at flytte til et andet land med en seksårig. Venner, familie og en velkendt opvækst er noget af det, Julie og hendes datter må vinke farvel til, når de stiger ombord på flyet mod drømmenes land.
Egoistisk, kan man kalde det. Men sådan ser Julie ikke på det.
- Selvom jeg har nogle vildt høje ambitioner og helt vildt store drømme om at gøre nogle ting, så bliver det aldrig på bekostning af hende. Det er lige så meget på grund af hende, at jeg gør det.
Julies erfaringer som barn på Grønland bakker op om det valg, hun har truffet på vegne af sin datter. En opvækst uden for Danmarks grænser styrker relationen til moderlandet, mener hun.
- Jeg tror selv på, at det giver rigtig meget til ens person, fordi man får et helt andet perspektiv på tingene, og man får et andet perspektiv på Danmark.
Det er fem år siden, Julie besluttede sig for at grave den drøm frem, der ellers var parkeret langt væk i hendes tanker. Hun søgte ind på bacheloruddannelsen som grafisk fortæller, som hun afsluttede sidste år.
- Jeg vil ikke lade noget stoppe mig, selvom jeg har nogle begrænsninger. Man kan finde mange begrænsninger for sig selv, men hvis man arbejder virkelig hårdt, og man virkelig giver sig, og man tør springe ud i det, så kan det lykkes.
Der er stadig en del, der skal falde på plads, før drømmen kan blive til virkelighed. Men Julie giver ikke sådan lige op.
- Det kan tage omkring et år eller måske mere, før vi kan tage af sted. Der er en masse forarbejde, men jeg arbejder hårdt på at få det til at lykkes.
Nu venter næste eventyr forude. Et eventyr af de helt store. Et nyt job, et nyt land og et helt nyt liv for Julie og datteren Lærke. For passionen og drømmen lever i bedste velgående. Og forhåbentligt bliver det snart til virkelighed.
TEKST Louise Fischer
ILLUSTRATIONER Julie Hauge Andersen
ØVRIGE BILLEDER/VIDEO Louise Fischer
Udgivet januar 2018