Juletræ genrejses
Juletræet på Rådhuspladsen måtte bøje sig
6. dec 2013, kl. 12:20
Mere end 30 dage gammel
Juletræet ved Aarhus Rådhus måtte torsdag bøje sig for stormen Bodils rasen. Træet væltede ikke helt, men hænger nu kun i tre wirer.
To ud af de fem wirer, der skulle holde juletræet på plads, kunne ikke klare stormen og knækkede. Politiet valgte at afspærre Rådhuspladsen for at undgå evt. ulykker.
Træet genrejses lørdag morgen kl. 8, hvor det fastgøres med nye wirer. Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.
Der er ikke sket større skade på træet, dog er enkelte lys på lyskæden gået ud.