Julen skaber travlhed
Følg julegavernes rejse
Det skaber travlhed, når verdens største containerskibe en gang om ugen lægger til ved Aarhus Havn. På en og samme dag skal op til 2.000 containere håndteres.
Og især i julen er der nok at se til.
- Julen er en stor sæson, det kan vi helt klart se på de varer, der kommer ind nu, siger Martin Meldgaard Pedersen, der er kundechef i Mærsk Line Aarhus.
Aarhus Havn er landets største container terminal og håndterer omkring 250.000 containere om året.
- Det er vores primære opgave at sørge for, at containerne kommer under kranen i den rigtige rækkefølge, og at de tunge kommer under dæk og de lette over dæk, siger Dan Iversen, der er arbejdsleder på Aarhus Havn.
TV 2 | ØSTJYLLAND har været på besøg på Aarhus Havn, og følger varerne fra de kommer i havn, til de ender i de østjyske supermarkeder. Den rejse kan du se i indslaget øverst på siden.