Julekalender-casting i Aarhus
Rollerne til næste års julekalender skal fordeles
Tirsdag aften var der casting til næste års TV2 Julekalender.
Hovedrollerne skulle fordeles, da både drenge og piger var mødt op i Viby ved Aarhus i håbet om at få en af de eftertragtede roller i næste års julekalender.
Der skulle findes en dreng og en pige mellem 10 og 12 år og en dreng og en pige mellem 15 og 18 år.
En af de mange til casting var 15-årige David Jazdandoust, der førsøgte sig til den "mandlige" hovedrolle.
- Jeg elsker at spille skuespil. Jeg har været forelsket i det, siden første gang jeg spileld teater. Så det at spilel noget filmskuespil vil være lidt en udfordring for mig, siger han til TV2 | ØSTJYLLAND.
Om han får rollen, får han svar på til jul. Optagelserne starter til januar.
Men hvad julekalenderen kommer til at hedde, og hvad den handler om, det holder holdet bag produktionen tæt ind ind til kroppen.