Julehandlen ikke oppe i gear
Mange østjyske butikker regner ikke med at nå samme omsætning som sidste år. Flere lokker med specielle jule-rabatter. Se tv-indslag.
En rundspørge, som TV 2 | ØSTJYLLAND har foretaget, viser, at en række østjyske handelsstandsforeninger forventer en mindre omsætning end sidste år.
På landsplan forventer 26 pct. af butikkerne en større juleomsætning end sidste år. 36 pct. forventer, at omsætningen bliver uændret, mens 37 pct. forventer, at den bliver mindre.
På grund af de dystre udsigter har flere butikker valgt at sætte priserne ned for at lokke flere kunder indenfor dørene.
- Det går stille og roligt. Vi har ikke så travlt, som vi plejer, desværre. Men så har vi valgt at give 20 procents rabat her i december for at se, om vi kan få nogle flere til at komme ind og købe sko, forklarer Indehaver af skobutikken Zjoos i Odder Betina Petersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Du kan se et tv-indslag om julehandlen ved at klikke i boksen ovenfor til højre.