Julegaverne bliver købt på nettet

En ny undersøgelse viser, at over halvdelen af os vil købe en eller flere gaver på nettet

02:13

1 af 2

Nethandel betyder mere og mere, når der skal købes julegaver.

En ny undersøgelse viser, at over halvdelen af os vil købe en eller flere gaver på nettet, når julegaverne skal i hus.

- Det er tidsbesparende, og så kan man også surfe rundt og finde ud af, hvor det er billigst for at være helt ærlig, siger Pernille Müller fra Holstebro.

Med de mange gaver købt på nettet, presses de fysiske butikker, der traditionelt skal hente en stor del af omsætningen i december.

Hos Salling mener man ikke, at den traditionelle julehandel er ved at dø. Men det stiller nye krav og udfordringer til butikkerne, da det ikke længere kun handler om at sælge, men også at give kunderne en god oplevelse.

- Det er derfor, vi har julemand og juletræ. Vi har haft en lille koncert herinde i dag, og vi har lige tændt vores store julelys ude på Strøget, siger Lars Højgaard, der er stormagasinchef i Salling.

Mange bruger dog nettet som en kombination til den fysiske handel.

- Nogle orienterer sig på nettet og kommer så ind og får uddybende viden om varerne, siger Lars Højegaard.

Se hele indslaget om julehandlen i videoen ovenfor.