Jul i statsfængslet
Oplev fangernes jul i Horsens Statsfængsel
I det gamle statsfængsel i Horsens kan man lige nu opleve fangernes jul. Fængslets museum har genskabt julen, som den var, da der var liv på gangene.
Og der blev gjort lidt ekstra ud af hverdagen i december. Hver celleafdeling fik et juletræ med lyskæde, og fangerne måtte pynte op med hjemmelavet julepynt
Men i fængslet var julen ikke kun hjerternes, men i høj grad også smerternes fest. Det var den sværeste tid på året, fordi fangeren skulle undvære sine nærmeste.
- Man sidder inde bag sin låste dør og tænker over, at familien måske er ved at være færdig med at danse om juletræet og ungerne er ved at pakke gaver op, fortæller historiker på Horsens Museum, Frede Jensen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Du kan få et indblik i fangernes jul frem til januar 2014.
Få en rundtur i videoen øverst.