Jorn til ARoS
Millioner fra A.P. Møller-fond sikrer, at ARoS i Århus kan præsentere udstilling med mesterværker af Silkeborg-kunstneren Asger Jorn
Det er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal der med en bevilling på 2,7 mio. kr. sikret, at ARoS Aarhus Kunstmuseum kan byde publikum på en omfattende udstilling med Asger Jorn.
I mere end 10 år har museumsdirektør Jens Erik Sørensen ønsket på at skabe en udstilling med Asger Jorns værker. Arbejdet har nu båret frugt, idet donationen har gjort det muligt at skaffe en række af Jorns væsentligste sen-værker hjem til Danmark.
- En række af verdens væsentligste kunstmuseer har vist stor imødekommenhed overfor ARoS og Jorn-udstillingen med deres tilsagn om at låne værker til udstillingen. Der er tale om kostbare værker, der både i forsikring og transport er særdeles omkostningskrævende - transporten af et enkelt værk fra Guggenheim Museet i New York koster alene 350.000 kr. i transport. I en sådan situation er det afgørende for et kunstmuseum at have god opbakning fra de store fonde, siger Jens Erik Sørensen i en pressemeddelelse.
Udstillingen Jorn International åbner d. 22. januar.