Jonas venter stadig på bolig
Kommunen bryder loven, lyder det fra Statsforvaltningen
Det er ulovligt, når Aarhus Kommune har ladet 33-årige Jonas Conway-Blake vente på den handicapbolig, han er berettiget til. Det slår Statsforvaltningen fast.
Jonas Conway-Blake er autist og blev i 2006 visiteret til egen bolig med pædagogisk støtte. Det er nu seks år siden, og Jonas bor stadig hjemme hos sine forældre.
Forældrene har længe advaret Aarhus Kommune om, at de bryder loven. Men intet er sket.
- Arrogant, overlegen, nedladende og uden hensynstagen til mennesker som har brug for deres hjælp, sådan beskriver Helen Conway-Blake kommunens behandling af Jonas til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Socialrådmand Hans Halvorsen (S) vil nu gennemgå Statsforvaltningens afgørelse med kommunens jurister og derefter beslutte om kommunen skal rette sig efter afgørelsen eller anke sagen til Ankestyrelsen.
Få hele historien i indslaget ovenfor.