Stormen ’Johanne’ på Smukfest: Indgangsportal væltede ned på campingvagt

En campingvagt endte under en indgangsportal, der blev blæst omkuld på Smukfest

En ung kvinde, som arbejder på Smukfest, var uheldig at komme til skade på grund af blæsevejret. Foto: Helle Arensbak - Ritzau Scanpix

Blæsevejret – også døbt Johanne – var fredag morgen skyld i, at en indgangsportal på Smukfest væltede. Portalen stod på campingpladsen Kærligheden, og en campingvagt var uheldigvis under portalen, da den væltede.

- Uheldigvis er der en af vores campingvagter, en kvinde i 20’erne, der kommer til at ligge under den, da den vælter, siger Poul Martin Bonde.

Læs også Fredagens vejr påvirker festivalgæster: Teltene fløj rundt

Kvinden blev tilset af festivalens læge med det samme og derefter sendt til skadestuen i Horsens for yderligere undersøgelse.

Talsmanden oplyser, at kvinden har fået et brud på bækkenet, og er stadig indlagt. De pårørende er informeret. 

Blæsten fortsætter i nogle timer endnu. Men talsmanden fortæller, at myndighederne har undersøgt området, og at Smukfest-området er sikkert at færdes på.

- Vi er i normal drift. Opfordringen til publikum er, at de passer på sig selv og hinanden, siger Poul Martin Bonde.

00:24

VIDEO: Festivalgæst Nikoline Grønbæk fortæller om sin morgen på den forblæste teltplads Kærligheden.

Luk video