Jørgen har fundet en ny svampeart i Danmark: - Det havde jeg aldrig drømt om

Den frivillige svampejæger Jørgen Christiansen fra Ebeltoft har fundet svampen Postia undosa i Mols Bjerge. Det er første gang, at kødporesvampen er fundet i landet.

01:59

VIDEO: Det er denne specielle svamp, der for første gang nogensinde er spottet i Danmark. Det er en kødporesvamp, som er kendetegnet ved at have røragtige, sporedannende væv på undersiden. Video: Jørgen Christansen, svampejæger

I Nationalpark Mols Bjerge nær Kalø Slotsruin kan de næsten ikke få armene ned. Den frivillige svampejæger Jørgen Christiansen fra Ebeltoft har nemlig gjort et historisk og helt specielt fund.

På en af sine mange svampejagte i Hestehave Skoven i nationalparken har han fundet svampen Postia undosa, som er den første kødporesvamp, der er fundet i Danmark nogensinde.

Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle finde en ny art. Det er meget stort og spændende for mig

Jørgen Christiansen, frivillig svampejæger

- Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle finde en ny art. Det er meget stort og spændende for mig, siger Jørgen Christiansen.

Det er den frivillige svampejæger Jørgen Christiansen, der har fundet den nye svampeart. Her studerer han nøje et kvadrat af sandmark for at se, hvad der kommer op af jorden.  Foto: Nationalpark Mols Bjerge

Svær at identificere
Jørgen Christiansen er én af nationalparkens 90 frivillige. På vegne af nationalparken har han været på jagt efter svampearter de seneste 2 ½ år i Hestehave Skov og Ringelmoseskov.

Tilbage i november 2017 gav Jørgen Christiansens jagt efter særlige svampe for alvor pote, da han fandt den såkaldte Postia undosa.

Siden da har nationalparken arbejdet på at identificere den nyfunden svampeart, og fordi det er den første af sin slags i Danmark, har svampen været i mange forskellige eksperters hænder.

Nu er der endelig sat to streger under fundet, og der er ingen tvivl om, at det er en Postia undosa.

Fakta om svampen

  • Som en kødporesvamp hører den nye art til de mange markiseagtige poresvampe, som står ud fra dødt træ eller træstubbe i skovene – eller endda på brændestakke eller gamle hegnspæle.
     
  • Navnet kødsporesvamp kommer af, at svampen ikke har lameller nedenunder som champignons og kantareller, men mere rør ligesom rørhatte som for eksempel Karl Johan.
     
  • Svampen er ikke giftig, så den kan i princippet godt spises, men da den er meget sej, vil det kræve, at den bliver kogt i meget lang tid.
     
  • Den nye art har endnu ikke fået et dansk navn. Derfor må den klare sig med det videnskabelige Postia undosa.
Se mere

- Jeg er godt oppe at køre over det, og det viser, at vores frivillige korps har en effekt, siger Jens Reddersen, der er biolog hos Nationalpark Mols Bjerge.

Døde træer tiltrækker svampen

Ifølge Miljøstyrelsen findes der omkring 1,5 millioner svampearter på verdensplan og over 6000 svampearter i Danmark.

Et stort studie fra University of Exeter tidligere vist, at den globale opvarmning og dens effekt på klimaet får flere svampearter til at flytte sig nordpå med op til syv kilometer om året. Det skriver Ritzau.

Læs også Tusindvis af vikingeskatte bliver fundet af amatørarkæologer

Ifølge Jens Redder der i biolog hos Nationalpark Mols Bjerge, kan en årsag til, at den nye art er kommet til Danmark være, at Naturstyrelsen har ladet flere døde træer stå.

- Svampen lever på døde træer, og det kræver, at der står døde træer for at svampens spore, som svarer til frø, kan sætte sig fast og vokse, siger Jens Reddersen.

Svamp er et stort problem for landbruget og nye og aggressive svampearter er en potentielt stor trussel for fødevareproduktionen.

Historiske eksempler på ødelæggende svampeangreb er blandt andet kartoffelpesten, der i 1840'erne nært halverede kartoffelhøsten i Irland og udløste en voldsom hungersnød.