Jønsson fik 82 minutter i tyrkisk debut

Jens Jønsson var på banen for Konyaspor for første gang

Foto: http://www.konyaspor.org.tr/

Den tidligere AGF'er Jens Jønsson var på banen i den grønne Konyaspor trøje for første gang siden, han skiftede Aarhus ud med varmere himmelstrøg i form af Tyrkiet og Konyaspor. 

Læs også Jønsson: Folk på Fredensvang ville dø for de her forhold

Og det var en vellykket debut for den unge dansker, der fik 82 minutter for sit nye hold, inden han blev skiftet ud. I de 82 minutter kom Jønsson og Konyaspor både foran med ét, to og tre mål mod modstanderne fra Antalyaspor. 

Jens Jønsson, der scorede for det danske landshold under OL-slutrunden, formåede ikke at komme på tavlen i sin først kamp for tyrkerne. Det var i stedet Omer Ali Sahiner, der scorede de to første mål, inden Dimitar Rangelov kunne gøre det til 0-3. 

Læs også Få overblikket: Sådan har de østjyske hold handlet

Fra Bænken kunne Jens Jønsson se sit hold lukke et sent mål ind. Den tidligere Barcelona, Inter Milan og Chelsea-angriber Samuel Eto'o reducerede kort før slutfløjtet til 1-3, som også blev kampens resultat. 

Dermed vandt Konyaspor i Jens Jønssons første kamp for klubben, det var samtidig Konyaspors første sejr i sæsonen. 

Jens Jønsson var blot en af mange spillere, der skiftede klub i det østjyske denne sommer. Få det fulde overblik over de østjyske transferhandler herunder: