"Jobhjørnet" modtager Handicappris

Skanderborg Kommunes Handicappris går i år Lars Ørrild og Gitte Brygmanno, som står bag "Jobhjørnet"

Genrefoto

Lars Ørrild og Gitte Brygmanno modtog prisen ved et overraskelsesarrangement i Socialpsykiatriens lokaler på Skanderborg Sundhedscenter.

Her var der deltagelse fra Handicaprådet, brugere og medarbejdere ved Socialpsykiatrien, Socialudvalget samt kommunens øverste administrative ledelse.

Jobhjørnet bygger bro
Som begrundelse for tildelingen fremhævede Handicaprådets formand Mette Bisbo blandt andet, at Gitte og Lars med afsæt i deres egne erfaringer "tager hånd om den vigtige opgave at bygge bro mellem mennesker, der har en sindslidelse og dermed ofte er på førtidspension og så arbejdsmarkedet. I indgyder håb for de, som gerne vil tilbage på arbejde i en eller anden form. Og I bidrager med jeres arrangementer og temadage til at folk får svar på spørgsmål, der knytter sig til dette."

Anden gang prisen uddeles
Handicapprisen blev indstiftet i 2009, og kan gå til personer, foreninger, virksomheder som har gjort noget særligt for borgere med handicap og sindslidelse i Skanderborg Kommune.

Det er anden gang Handicaprådet uddeler Skanderborg Kommunes Handicappris.

I 2009 gik den til Viggo Rasmussen, formanden for Ejer Bavnehøjs Venner.

Mød prismodtagerne på TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30