Joachim B. Olsen i finalen

Den århusianske kuglestøder Joachim B. Olsen kvalificerede sig i formiddag til OL-finalen.

Joachim B. Olsen fra Århus havde ingen problemer med at indløse billet til OL-finalen i kuglestød.

Under kvalifikations-runden i formiddag præsterede Joachim B. Olsen et stød på 20,78 meter, og han blev dermed kun overgået af amerikaneren Adam Nelson.

I alt 40 kuglestødere deltog i kvalifikationsrunden, og de 12 bedste skal i aftenens finale kæmpe om, hvem der skal have OL-medaljerne om halsen.

TV 2 / ØSTJYLLAND kan i aftenens udsendelse klokken 21.20 fortælle, hvordan Joachim B. Olsen klarede sig i finalen.