Jesper Langballe er død

Den tidligere folketingspolitiker blev 74 år

Politikeren, præsten og provokatøren Jesper Langballe er død. Den tidligere folketingspolitiker fra Dansk Folkeparti døde i en alder af 74 år. Han boede i Randers

Det bekræfter partiets pressechef, Søren Søndergaard, lørdag over for Ritzau.

Tidehvervspræsten Jesper Langballe blev valgt ind i Folketinget samtidig med sin fætter og præstekollega, Søren Krarup, i 2001.

Som sit partis udlændinge- og integrationsordfører havde Jesper Langballe en betydelig indflydelse på den borgerlige regerings flygtninge- og indvandrerpolitik under statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Hans stramme linje over for flygtninge og indvandrere kostede ham i december 2010 10 dagbøder á 500 kroner, fordi han kom med følgende udtalelse om daværende formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard:

Se: Langballe var en hædersmand

- Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres børn, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til.

Før karrieren som folkevalgt på Christiansborg arbejdede den journalistuddannede Jesper Langballe ved Jyllands-Posten fra 1964 til 1972. Herefter blev han uddannet præst og fungerede som sognepræst i Thorning.

Jesper Langballe sagde - ligesom fætteren Søren Krarup - farvel til Folketinget ved valget i 2011.

Jesper Langballe var bosat i Randers.