Jesper Holm ny træner i Randers HH

Randers-klubben har skrevet en to-årig kontrakt med den erfarne træner

Randers Herre Håndbold har fundet deres nye cheftræner, og det bliver den 41-årige Jesper Holm, der kommer fra trænerjob i ligaklubben Stord i Norge.

- Jesper Holm har hele tiden været klubbens første prioritet som afløser for Ole Bitsch. Jesper har stor erfaring som ligaspiller i både Skanderborg og team Tvis Holstebro, og jeg har haft fornøjelsen at følge ham tæt, siden hans start på udvalgt hold i DHF, siger sportschef Peter Hansen i en pressemeddelelse.

Randers HH har skrevet en to-årig aftale med den nye cheftræner, der tiltræder, når indeværende sæson slutter, og han kommer til Randers med stor erfaring.

Randers HH hænger på i toppen

Jesper Holm har som aktiv spillet i både Skanderborg, Team Tvis Holstebro og Odder.

Og som træner har han stået i spidsen for Skanderborg Håndbold i både 1. division og ligaen, og er altså i øjeblikket træner for Stord i den bedste norske række.

- Jeg har valgt at skifte til Randers Herre Håndbold, fordi jeg synes, det er et spændende projekt, og de har et godt og spændende hold, siger Jesper Holm.