Jens Stage headede AGF til sejr i Odense

Fredag aften slog AGF på udebane OB i Superligaen med 1-0

AGFs Jens Stage scorede kampsens enlige mål på et hovedstød i første halvleg. Foto: Claus Fisker - Ritzau Scanpix

AGFs Mustapha Bundu forsøger at komme forbi et par OB-spillere. Foto: Claus Fisker - Ritzau Scanpix

1 af 2

AGF sikrede sig fredag aften tre point, da aarhusianerne på Fyn vandt med 1-0 over OB.

Fynboerne virkede tynget af presset om at nå top-6 kampen igennem, og selv om OB havde bolden mest, kunne holdet ikke spille sig frem til de store chancer.

I stedet var AGF mere kyniske, og Jens Stage scorede opgørets enlige mål efter 13 minutter.

Læs også Gravgaard stopper i Randers: - Ender med at stå som taber

Tobias Sana sendte et hjørnespark ind i feltet, hvor Jens Stage headede bolden i kassen.

Efter 23 minutter var AGF to gange tæt på at score igen.

Først fik Casper Højer Nielsen plads i feltet til at sparke på mål, men bolden blev rettet af.

OB-AGF 0-1 (0-1)

0-1 Jens Stage (13. minut)

Gult kort: Rasmus Festersen, OB (34.), Martin Pusic, AGF (36.), Casper Højer Nielsen, AGF (42.), Marco Lund, OB (65.), Kasper Junker, AGF (90.)

Tilskuere: 3.682

Kort efter opstod der en situation, hvor Jacob Buus ikke fik ordentligt ram på bolden for OB.

Debutanten kunne dog ånde lettet op, da bolden prellede af på overliggeren, og Jacob Buus indgik dermed at score et selvmål for OB i sin debut.

Læs også AGF dropper fremtidig deltagelse i Fodbold med Horup

Efter pausen forsøgte OB at komme længere frem på banen, og AGF svarede igen med at falde længere tilbage og satse på kontraangreb.

Sådan et fik AGF efter 68 minutter, men Jens Stage fik sit skud blokeret efter en friløber.

OB havde i fasen bolden mest omkring gæsternes felt, men fynboerne kunne ikke bryde igennem.

AGFs Mustapha Bundu forsøger at komme forbi et par OB-spillere. Foto: Claus Fisker - Ritzau Scanpix

Hjemmeholdet pressede på til det sidste, men AGF afviste gang på gang, og århusianerne fightede sejren hjem efter også at have misbrugt en enorm chance langt inde i overtiden ved Mustafa Amini.

Med nederlaget forbliver OB på syvendepladsen med 31 point, men holdet kan efter de øvrige kampe i runden rykke længere ned i tabellen.

Læs også Østjyske klubber ærgrer sig over AGF's nej til Fodbold med Horup

Hobro IK har ligeledes 31 point for en kamp færre end OB, mens AaB på sjettepladsen har 32 point, inden nordjyderne har været i kamp i denne runde.

Sejren sendte AGF på tiendepladsen med 28 point.

OB møder i sidste runde i grundspillet Randers FC på udebane, mens AGF hjemme tager imod AaB.