- Jeg vil stemme som andre

Multihandicappet vil stemme i en anden kommune

02:11

1 af 2

På tirsdag kan du stemme i den kommune, der træffer de beslutninger, der betyder noget for dig. Det gælder dog ikke for en række handicappede.

Multihandicappede Britt Hermannsen har boet i Aarhus i 20 år. Hun flyttede fra Horsens Kommune som 18-årig.

En ny lovgivning fra 2011 betyder, at Horsens Kommune kan beslutte at hjemtage hende, det vil sige overtage hendes sagsbehandling.

Det har kommunen gjort, hvorefter Britt Hermannsen er blevet frataget 11 timers ugentlig hjælp, som Aarhus Kommune ellers tidligere havde bevilget hende.

Se: Hvem vinder i din kommune?

Ved det kommende kommunalvalg kan 43-årige Britt Hermannsen imidlertid ikke stemme i Horsens, selv om det er Horsens Kommune, der bestemmer over hendes liv.

- Jeg føler ikke, at hverken byrådet eller borgmesteren bekymrer sig om mig - selv om jeg er borger i deres by. De skulle egentlig varetage mine interesser. Hver gang jeg har bedt om hjælp og forklaret min situation, så siger de, at jeg ikke hører til her længere, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se mere i tv-indslaget øverst på siden.