- Jeg vil løbe fra Blade Runner
Vil gennemføre halvmaraton - uden ben
John Müller fra Odder er i gang med at træne sig op til at kunne gennemføre et halvmaraton.
Det bliver dog lidt sværere for ham at tilbagelægge de 21 km end for de fleste andre. Han skal nemlig gøre det uden ben.
Sidste år fik John Müller efter længere tids sygdom amputeret begge ben. Det skulle dog mere til at slå den stædige østjyde ud.
- Jeg gør det for at hædre de læger, bandagister, fysioterapeuter og sygeplejersker, som har kæmpet og døjet med mig i de fem år, det har varet indtil nu. At den kæmpe indsats, de har ydet, ikke er forgæves, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
For Poul Müller er de 21 kilometers løb på benproteser kun starten på noget endnu større. Han har sat sig for at deltage i de paralympiske lege.
- Så skal jeg løbe fra Blade Runner, siger han med henvisning til den verdensberømte sydafrikanske atlet Oscar Pistorius, der også løber på benproteser.
Se mere i videoen øverst på siden.