Jeg taler stadig med min dræbte søn
I dag er det et år siden at århusianske Murat Karabulut blev stukket ned på Frederiks Alle i Århus.
Murat Karabulut blev stukket ned under et slagsmål foran Spisestedet Casablanca. I april i år blev en 21-årig mand frikendt for drabet, hvilket resulterede i alvorlige optøjer i retslokalet og udenfor Vestre landsret.
Saliha Karabuluts søn har nu været død i et år. Drabsmanden er ikke fundet, så det kan i princippet være hvem som helst.
I et interview til TV 2 | ØSTJYLLAND fortæller hun om sin sorg og om hele tiden at tænke, er han morderen, når hun passerer folk på gaden.
Politiet troede ellers de havde gerningsmanden, men i april blev den 21-årige, som var tiltalt for drabet frikendt. Murat Karabuluts far forstår ikke hvordan blandt andet billeder fra minutterne efter knivdrabet ikke har givet afgørende spor i sagen.
Politiet har nu lukket efterforskningen og siger, at der skal helt nye spor til, hvis sagen skal åbnes op igen.
Selvom familien Karabulut har fået revet deres bror og søn væk, føler Saliha Karabulut at hendes dreng stadig stadig er tilstede - og at han taler til hende.
I løbet af de seneste fem år har Østjyllands Politi kun haft et uopklaret drabssag udover sagen om Murad Karabulut.
Se interview med den dræbtes familie klokken 19.30 i TV 2 | ØSTJYLLAND.