- Jeg skulle bare hæve penge
Sådan lyder det fra løsladt 'bankrøver'
Østjyllands Politi valgte mandag aften at løslade de tre mænd, der under stor dramatik blev anholdt ved Danske Bank på Rådhuspladsen. De ene, af de tre anholdte, undrer sig over hændelsen.
- Jeg skulle ind for at hæve nogle penge, men lige efter jeg havde trukket et nummer i automaten springer betjente frem med våbnene trukket. Det var helt vildt, forklarer han til bt.dk og fortsætter:
- De råbte: Læg dig ned, læg dig ned. Jeg lagde mig ned, og spurgte, hvad der skete, og de svarede, at jeg var bankrøver.
Han er stadig chokeret over hændelsen.
- Jeg synes, det er totalt til grin, men jeg må siger jeg også er ret chokeret over det. Det var ret voldsomt at opleve. Men politiet sagde efterfølgende, at de havde fået et anonymt tip om, at nogle ville røve banken til middag, og det troede de så var os. Men altså det eneste de fandt på mig, var mit pas og mit hævekort, skulle jeg måske røve banken med det?, siger han til bt.dk.
Se mere om sagen på TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.