muted

”Jeg kan tale med banderne - jeg kan gøre en forskel!”

En bandekrig hærger det vestlige Aarhus. TV2 ØSTJYLLAND har mødt fire stemmer fra området

Der er vrede i Gellerup. Og sorg.

Over et område, som var på vej til en lysere fremtid. Hvor man troede, at overskrifter med bål og brand var på vej til at være en saga blot. 

Hvor det var andre kvarterer i byen, som politikerne debatterede med bekymrede miner.

 

Men i den seneste måned har optimismen fået en alvorlig ridse i lakken.

En bandekrig har sat sit spor i området. 

Østjyllands Politi har flere gange meldt ud, at beboere i Aarhus ikke skal være bekymrede, og at bandekrigen er rettet mod bandernes aktører og ikke tilfældige forbipasserende.

 

Og i Gellerupparken er langt størstedelen af dem, som vi har talt med, ikke bange for kugler. 

De er bange for deres område. Bange for, at det store arbejde, der er lagt i at skabe mønstrebrydere og et trygt kvarter, vil blive smadret henover sommeren.

 

Bandemedlemmerne er med stærk underdrivelse i mindretal blandt Gellerupparkens 7000 beboere.

Derfor har vi valgt at give plads til fire af områdets beboere, som du kan møde her på siden. Fire forskellige stemmer. 

 

Af Jamilla Sophie Alvi, Andreas Hedelund Jørgensen og Emil Nordkvist Johansson
Juni 2017